Mandag eftermiddag
Efter den fælles velkomst og åbningstalen ved årets landskursus kan man igen i år vælge mellem to oplæg.
Vi får besøg fra Familieretshuset, der vil fortælle om aktuelle emner indenfor navne- og faderskabssager.
Og så besøger Jacob Øllgaard-Nikolajsen landkurset med emner inden for regnskab og økonomi.
Læs mere om oplæggene nedenfor.
Når Familieretshuset sagsbehandler
De fleste kordegne oplever at skulle samarbejde med Familieretshuset. Det sker i nogle navnesager og sager i forhold til faderskab.
Igen i år får vi besøg af repræsentanter fra afdelingerne Faderskab og Navne, hvor Familieretshuset vil fortælle om aktuelle og relevante emner i forhold til sagsbehandling og samarbejde med os kordegne.
Målet er at give en større forståelse for de arbejdsgange der foregår ”bag kulisserne” i Familieretshuset samt en præcisering af, hvilket dokumenter der er vigtige, og hvorfor der er så vigtige.
Der vil ikke være mulighed for en decideret sagsbehandling, men der vil selvfølgelig være plads til spørgsmål.
Revision, Revisors erklæring og Revisionsprotokoller
Oplæg henvendt til regnskabsfører er i år ved Jacob Ølgaard-Nicolajsen, der er kontorchef i Roskilde stift og tidligere chefkonsulent i Kirkeministeriets økonomikontor. Jacob deltager i arbejdet i stifternes udbudsgruppe med fokus på revision og i By-, Land- og Kirkeministeriets Lokaløkonomigruppe, hvor der bl.a. i 2024 har været fokus på revision, erklæringer og revisionsprotokoller.
Jacob vil i sit oplæg fortælle om sit arbejde i forbindelse med provstirevisionen – herunder om der er tendenser og generelle forhold, som der bør følges op på. Han vil også forholde sig til samarbejdet mellem revisor, provstiudvalg og menighedsråd.
Hvis du har spørgsmål til Jacob Ølgaard-Nicolajsen, kan du sende det til ”Kordegneforeningens mail” senest 16. maj – Så har Jacob mulighed for at indarbejde svar i sit oplæg.