Landskursus 2020 - annulleret

Landskursus 2020 er anuleret pga. Covid-19

Nyborg Strand har været nødsaget til at annullere Landskursus 2020 pga Covid-19.

Danmarks Kordegneforenings generalforsamling d.12. maj er dermed også annulleret.

Tilbagebetaling af deltagergebyret sker ved at sende en mail til dk@kordegn.dk med Navn, Kirke og Kontonummer hvortil gebyret tilbageføres hurtigst muligt.

Vi arbejder i skrivende stund på af afdække mulighederne for at skabe en alternativ mulighed for at mødes til generalforsamling og at mødes omkring faglig ajourføring i efteråret.

Vi melder ud, så snart vi har en afklaring af dette.


Danmarks Kordegneforenings Landskursus afholdes hvert år på Nyborg Strand i samarbejde med Kirkeministeriet.

I år afholdes Landskurset i dagene 11. - 14. maj.

Sidste år deltog over 400 kordegne i landskurset, hvilket var rekord. Denne årlige, faglige ajourføring og mulighed for at få nye ansigter på kollegerne og blive lidt klogere på den fælles organisation, Folkekirken, er for mange en fast del af årets rytme.

Mandag, Landskursets første dag, samles alle kordegne til en række fælles foredrag - i den store sal.

Årets første foredragsholder er biskop Marianne Christiansen, der skal gøre os lidt klogere på den fælles organisation, Folkekirken. Herefter vil Helle Hein holde et foredrag om "Primadonnaer på arbejdspladsen". Dagens fælles program slutter af med et oplæg fra Ulrik Lynge med overskriften "Motivation på formel".

Tirsdag er afholder Kirkeministeriet deres årlige ajourføringskurset.

Onsdag er temadag, hvor de deltagene kordegne er delt ud på en række, forudvalgte, temaer/workshop. I år kan der vælges mellem emner som, personalejura, PR og kommunikation, konflikthåndtering, ledelse og personregistrering.

Landskurset afsluttes torsdag formiddag med et foredrag med Peter Mygind med overskriften "Den sande arbejdsglæde"

En samlet oversigt fremgik at Kordegnenes Blad i februar. Bladet kan du læse her.