December Vi skriver allerede 1. december og dermed er endnu et kirkeår endt, og det et år med mange nye og spændende udfordringer. Vi har nu i et helt år arbejdet med vores organisationsaftale og protokollat, og det har været en udfordring, som i det store hele er gået rigtig godt. I efteråret 2009 var organisationerne sammen med Kirkeministeriet rundt i Stifterne for at orientere om de nye aftaler, og i den forbindelse blev mange spørgsmål vendt, og nogle besvaret. Det har efterfølgende resulteret i at Kirkeministeriet har valgt at udsende nogle Nyhedsbreve for at få præciseret nogle af aftalepunkterne. En aftale om løn og arbejdsvilkår er jo altid en aftale mellem mindst 2 parter, og det kan jo ikke undgås at der er forskellige opfattelser, afhængig af på hvilken side man sidder. Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at det i Nyhedsbrevene er nogle af Kirkeministeriets udlægninger, som Danmarks Kordegneforening er ikke nødvendigvis er enig i tolkningen af. Lad mig komme ind på nogle af de områder hvor der er forskellige opfattelser af aftalerne: Afholdelse af fridage og friweekends. I Nyhedsbrev nr. 1 nævnes det at disse følger reglerne i Ferieaftalen og Personalestyrelsens Ferievejledning, hvilket vil sige at man populært sagt holder ferie, som man arbejder. Så kan det undre at nogle Stifter oplyser at man mister friweekends i forbindelse med afholdelse af ferier. Vi har hørt at nogle Stifter mener at man har holdt mindst 1 friweekend i forbindelse med en 3 ugers ferieperiode – det mener vi ikke er korrekt i forhold til Ferieaftalen og vejledningen. Indberetning til organisationerne/ansættelsesbeviser. I Nyhedsbrev nr. 2 nævnes, at arbejdsgiver har pligt til at underrette sine medarbejdere om vilkårene for ansættelsesforholdet senest 1 måned efter ansættelsen. Det følger af ansættelsesbevisaftalen. Desværre ser vi i alt for mange tilfælde at der ikke udarbejdes ansættelsesbeviser inden for denne tidsfrist – dette er utilfredsstillende, og det vil være et fokusområde for bestyrelsen i det kommende år. Det er ligeledes bestemt at menighedsrådene skal meddele organisationerne om nyansættelser og afskedigelser. Vi opfordre vore medlemmer til at sende kopi af ansættelsesbevis ind – ellers kan vi ikke råde og vejlede korrekt. Lønindplacering. Et andet fokusområde vil være lønindplacering. I samme Nyhedsbrev står der en del om lønforhandlinger, og bl.a. er det anført at Menighedsrådene skal være opmærksomme på, at basislønnen eller lønnen på fikspunktet gives for en velkvalificeret udførelse af arbejdet. Et krav til lønstigning kræver derfor, at andre forhold gør sig gældende og kan begrunde en lønstigning. Dette er Danmarks Kordegneforening ikke enig i. Vi gik i forbindelse med indgåelsen af aftalerne fra at være et fag, hvortil der var et uddannelseskrav, for at blive fastansat som kordegn. Nu er der et krav til grunduddannelse inden for 2 år fra ansættelsen. Da man ikke almindeligvis kan indplaceres under fikspunktet, mener vi, at fikspunktet, som jo er mindstelønnen, skal udbetales til den nyansatte, der træder direkte ind fra gaden – og dette må indebære, at man kan stige i løn efterhånden som erfaring og uddannelsesniveau øges. Vær i øvrigt opmærksom på, at du aldrig må skrive under eller accepterer et job uden af løn- og arbejdsvilkår er på plads. Det gælder både for overenskomstansættelser og jobskifte for tjenestemænd. Vi har dårlige erfaringer med at det kan tage lang tid at få godkendt en tjenestemandsstilling der ikke er klassificeret. Derfor: skriv aldrig under før du kender løn og arbejdsvilkår i det nye job. Det var en kort orientering omkring nogle af de ting der har været omtalt i de 3 Nyhedsbreve, Kirkeministeriet og Stifterne har udsendt, men det ændrer ikke ved, at vi godt kan kikke hinanden i spejlet og ønske alle Glædelig Jul og Godt Nytår til alle i Danmarks Kordegneforening. Erik Vigsø Til toppen November “Bliv klædt på til din hverdag i det kirkelige landskab” Dette er ikke en overskrift fra et modemagasin eller et udpluk fra tøjcirkulæret, som, i parentes bemærket, er blevet revideret! – Nej det er såmænd temaet på næste års landskursus – og hvorfor så gøre dette til overskrift på en lederartikel – jo, for Guderne skal vide, at der er mange forskellige hverdage i det kirkelige landskab. Hvad betyder f.eks. ordet ”kordegn”? Da jeg for mange år siden (2005) fortalte mine venner og familie at jeg var startet som kordegn, spurgte de, skal du så synge i kirken hver søndag? Det skulle jeg bl.a. men der er dog mange andre gøremål for en kordegn, og hvis man slår op i Politikens Nudansk Ordbog står der følgende: “en person der bistår præsten ved gudstjenesten og i det administrative arbejde; findes kun i kirker i større byer = kantor, Degn – kordegnen beder indgangs og udgangsbønnen”. Men det “kirkelige landskab” vil det anderledes, i alt fald hvis man læser de stillingsannoncer, der annoncerer efter “en kordegn”. Inden for den sidste måned har jeg set stillingsannoncer med følgende overskrifter: • Kirkesekretær” • “Ledende Kordegn” • “Regnskabsmedarbejer” • “Administrationschef” • “Sognekoordinator” • “Bogholder” – ja, kært barn har mange navne. Det er muligt, at jeg ikke helt forstår, hvorfor det er nødvendigt med alle de mange forskellige navne, for jeg har ikke set en væsentlig ændring i stillingens indhold. Det er stadig de samme opgaver som en kordegn løser i dag, for når vi taler om løn- og ansættelsesforhold, er disse titler nemlig “Kordegne”, som jo løser kerneopgaver som Kordegn. Men det er måske det, der er hele hemmeligheden bag – det nye kirkelige landskab! Men vi kordegne kender til, at tiderne skifter, og derfor er det også vigtigt at vi nu har en grunduddannelse, som sikrer, at vi kan løse de mange forskellige opgaver der bliver pålagt os. Det er ikke længere nok, at vi kan lave regnskab, være sekretær for menighedsrådet, lave civilregistrering, ekspederer kunder, føre kalender mv., nej nu skal vi også til at være administrative “sognekoordinatorer” og det betyder at vi også skal vide hvad andre personalegrupper laver – derfor er vores grunduddannelse sammensat som den er, og det ser ud til at det fungerer ganske tilfredsstillende. Husk også, at efteruddannelse er vigtig – de tider hvor man blev “udlært” er for længst forbi, og du kan passende allerede nu reservere dagene 23.- 26. maj 2011. Da afholder vi vores største efteruddannelseskursus for kordegne, nemlig landskursus 2011, med opdateringer fra kirkeministeriet, erfaringsudveksling og kollegial sparring. God tur i det nye folkekirkelige landskab! Erik Vigsø, formand Til toppenOktober
1. oktober er dato for nye regler om registrering af fødsler og dødsfald. Som bekendt blev der i foråret vedtaget en lovændring om og det skal ikke være nogen hemmelighed at vi gerne ville kunne give en orientering om, hvordan dagligdagen bliver efter disse lovændringer. Men det kan vi desværre ikke, for vi sidder netop i disse dage og svarer på et høringssvar til de nye lovbekendt-gørelser om anmeldelse af fødsel og dødsfald. Lov nr. 249 af 23. marts 2010 om anmeldelse af fødsel og dødsfald. Dette er det officielle navn på den nye lov, og vedtagelsen af denne medfører, at forældre fremover ikke skal anmelde fødsler såfremt der har medvirket en jordemoder ved fødslen. Det er dog således at den bekendtgørelse der skal følge loven endnu ikke er færdig og ikke bliver det til 1. oktober, og det samme gælder en række forudsætninger for at loven kan udmøntes i praksis. - men hvad sker der så? Der sker flere ændringer i forbindelse med den nye lovs ikrafttræden, men da hverken betænkninger eller vejledninger er færdige på nuværende tidspunkt, vil I desværre ikke kunne få nogen vejledning om, hvordan de nye regler skal behandles. - anmeldelse af dødsfald. I samme lov fastsættes også nye regler for anmeldelse af dødsfald. Ligeledes her er der ikke hverken bekendtgørelse eller vejledning klar, så også her må vi bede om at I følger med på hjemmesiden når der kommer opdateringer. Det er beklageligt at et så vigtigt materiale som bekendtgørelser og vejledninger ikke er færdige i så god tid, så der er mulighed for at sætte sig ind i de nye regler i god tid. Jeg vil dog bede om, at vi som kordegne behandler sagerne i en god og rolig rækkefølge, så borgerne mærker de nye regler mindst muligt. Vi vil ganske givet få en ”varm” linje til nogle af jordemødrene og måske også en øget kontakt til de nye forældre, navnlig i starten – men kordegne er jo gode til den personlige kontakt, så god arbejdslyst i den kommende tid. - på forhånd tak for hjælpen. Erik Vigsø, formand. Til toppen
September Efterårets lønudfordringer Som det fremgår af artikler andetsteds i bladet, er det højtid for fremsættelse af løn- og overenskomstkrav. Der skal forhandles lokalløn for OK-ansatte Vi har netop modtaget jeres ønsker til de lokale lønaftaler. Vi har modtaget omkring 85 mails med ønsker og forslag, tak for det. Og det er som tidligere nævnt også muligt at fremsende ønsker og idéer til bestyrelsen vedrørende fællesoverenskomsten, der skal forhandles i foråret 2011. - Men ikke alt er jo løn I løbet af sommeren er der blevet evalueret på de nye grundkurser for kordegne. Og det har været en spændende proces. -Grunduddannelsen Der har været afholdt 3 grundkurser for kordegne her i foråret. Tilbagemeldingerne fra disse har været forskellige. Vi har bl.a. hørt, ”at kurset var fuldstændig ligegyldigt, og indholdet slet ikke noget for kordegne” til det modsatte – ”det var vel nok lige, hvad vi havde brug for”. Forklaringen til dette kan være mange, men en kan være, at den første type tilbagemeldinger kom fra de første kursushold, der havde været i gang med det tidligere uddannelsesforløb, og derfor var en del af det stof, der blev gennemgået ikke nyt. På de sidste kurser var der alene nystartede kursister, og dermed var det en anden målgruppe, og stor tilfredshed med kurset. - Formålet med grunduddannelsen: Det er måske på sin plads her, at fortælle lidt om, hvad baggrunden er for de nye grunduddannelser. Som oplyst på Landskurset i 2009 er grunduddannelsen nu tilrettelagt med udgangspunkt i den nye overenskomst, der åbner mulighed for bl.a. faglig fleksibilitet. Derfor er det vigtigt, at grunduddannelsen giver et indblik i, hvad andre faggrupper i folkekirken beskæftiger sig med, og dette vil naturligt gøre grunduddannelsen meget bred. Hvis f.eks. kordegn og kirketjener aftaler arbejdsdeling er det nødvendigt at kende hinandens arbejdsfunktioner, f.eks. i forbindelse med gudstjenesten. Hertil kommer så specialkurserne som f.eks. personregistrering, verificering og regnskabskurser mv. for kordegnens vedkommende. -Samarbejde Dette kursus er lidt overset af kordegne, og det er en skam, for det er netop her vi som ”koordinerende” medarbejdere kommer på rette hylde. Dette kursus udbydes og sammensættes af mange faggrupper, og det er også meningen, da formålet er at lære at samarbejde med andre – og her er det nødvendigt, at kende andre faggruppers speciale. -Efteruddannelse Endelig er der så muligheden for efteruddannelse. Denne kan foregå på forskellige måder, og så giver efteruddannelse en grund mere til at søge om lønforhøjelse. Man kunne f.eks. tage en snak med sit menighedsråd om at udføre nogle specialopgaver, f.eks. hjemmesider, administration og ledelse mv., og forud for dette bede om relevante kurser. Så husk, at efteruddannelse kan åbne mange døre. - Tak for hjælpen. I sommerens løb kom der på www.borger.dk en orientering om det nye Sundhedskort. Af henvisningen fremgår det, at det koster kr. 170,- at få et nyt kort – flere kommuner har dog oplyst, at denne regel administreres forskelligt – men henvisningen var ment som en orientering om, at der kom en ny regel. Erik Vigsø, formand August Efterårets udfordringer! Når disse linjer læses er de fleste kommet hjem efter en god og lang ferie og alle er ladet op og klar til nye udfordringer. Det er således, at efter ”agurketiden” skal der syltes, det betyder, at vi skal i gang med at sikre høsten, så vi også får gavn af den i fremtiden... Derfor er vi nu klar til efterårets udfordringer. Der skal forhandles lokalløn for OK-ansatte Som det fremgik af sidste og ag dette nummer af Kordegnebladet skal vi for første gang til at forhandle lokale lønforhold med menighedsrådene – vi skal inden 15. sept. meddele vores krav og de skal begrunde deres afgørelse inden 15. november 2010. Ny fællesoverenskomst i foråret 2011 Der skal også forhandles ny Fællesoverenskomst for CO 10 med virkning fra 1. april 2011. Krav til disse forhandlinger skal vi som organisation sende til CO 10 senest 1. september 2010. Det er under disse forhandlinger at de generelle løn- og ansættelsesforhold forhandles, og bestyrelsen og forhandlingsudvalget skal i den kommende måned færdiggøre Kordegneforeningens krav. Vi er altid motiverede for forslag og idéer. Landsbestyrelsens besøg i kredsene Også i år vil landsbestyrelsen komme på besøg i kredsene – disse besøg er meget vigtige for os, idet vi her får en meget god inspiration og viden om, hvordan dagligdagen opfattes rundt om i landet. Derfor glæder det os, at der er så stor opbakning rundt omkring i landet, når vi mødes med kredsenes medlemmer og i år er turen kommet til: • Roskilde og Lolland-Falsters kreds, som besøges 22. november. • Fynskredsen som besøges 17. januar. Landsbestyrelsen glæder sig til at møde jer. Husk også, at der er kredsformandsmøder i Vejle, den 5. oktober og 8. februar. Brug ERFA grupper og kredsbestyrelser, til at formidle idéer og forslag til landsbestyrelsen – det er igennem dette fælles samarbejde, vi når de gode mål. - Det var vist alt! Det er vist hvad vi skal lave i efteråret og de første par måneder af 2011! Og dog – der er lige et par småting som vi stadig skal tale med bl.a. Kirkeministeriet om. Vi skal lige have gjort TR-cirkulæret, tøj-cirkulæret helt færdige – og vi skal også have kikket på diverse vejledninger, f.eks. om ansættelseskontrakter, stillingsopslag mv. – ikke for at sige at vi har travlt, for det har vi jo altid, hvis vi selv skal sige det - men for at fortælle hvad vi for tiden er optaget af. Det skulle gerne give jer et indblik i de aktuelle emner vi arbejder med for tiden, og give inspiration til at komme med forslag og idéer til arbejdet. Husk at de gode resultater kommer nedefra. Brug jeres ERFA grupper, klæd Jeres kredsbestyrelser på til formandsmøderne og deltag aktivt i debatten, når landsbestyrelsen besøger kredsene – så kan vi opnå gode resultater, og få stor indflydelse, på de nye arbejdsvilkår, der bydes på nu. Erik Vigsø, formand. Til toppen Juli Midt i en agurketid... Netop i disse dage er det præcis et år siden vi underskrev den sidste del af overenskomsterne for kirkefunktionærer. Og det forgangne år har med al ønskelig tydelighed vist, at der er mange ting der skal tages højde for når man vender sådan rundt på tingene – specielt i Folkekirken. Samarbejde på tværs af sognene.En af de ændringer der blev åbnet op for i de nye aftaler er et øget samarbejde mellem sognene, i vort sprog, geografisk fleksibilitet! På Landsforeningen af menighedsråds landsmøde kunne man så høre kirkeministeren fortælle, at der fremover bliver bedre muligheder for at slå flere menighedsråd sammen – det skal vi kordegne nok ikke være så kede af – større enheder er typisk bedre stillet med en kordegn som koordinator – lad mig i denne sammenhæng citere provst Ove Kollerup Nielsen, der i Helsingør Stiftsblad og gengivet i Præsteforeningens blad nr. 20/2010 siger: ”Jeg er helt overbevist om, at vore folkevalgte menighedsråds kontaktpersoner nemt kan løse personaleopgaverne også i fremtiden i et tæt samarbejde med stiftsadministrationen. Dertil kommer nok også mere efteruddannelse i Landsforeningens regi. Og det er muligt, at honoraret til kontaktpersonen skal sættes en tand op. Men fri os for en omfattende udvidelse af det administrative led i form af diverse administrationschefer og personalekonsulenter”. Det passer meget godt med Knud Ochsners, indlæg i samme blad, hvor han skriver om afskaffelse af begrebet kbf. sognepræst, og at kordegnen får det fulde ansvar for kirkebøgerne. Jeg tror nu ikke at kordegnen vil overtage kbf. opgaver – men jeg tror at kordegnen vil kunne løse en stor og væsentlig arbejdsopgave lokalt på stedet – men det er måske et spørgsmål om økonomi. Det kan undre, at en ansat der igennem mange år har passet og udført civilregistrering, sekretæropgaver, løn- og regnskabsfunktioner, ferie- og kalenderopgaver mv., nu pludselig, fordi 2 eller 3 sogne lægges sammen, erstattes af en ”professionel konsulent”. Hvad har dette så med agurketid at gøre? Intet, men fra min barndom husker jeg de to gamle agurker på edikeflaskerne – uden at der i øvrigt er nogen sammenhæng. Jeg husker de to gamle agurker blive mere og mere sure, næsten ligesom eddiken - men dette indlæg er positivt ment - lige så positivt som den danske sommer jo altid er. Lad mig til slut benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig god sommer. Erik Vigsø, formand Til toppen Juni Tak for endnu et godt landskursus, nr. 60. Når dette læses, er vi godt forbi det netop 60. afholdte landskursus. Dermed er det også en kendsgerning at man godt kan blive 60 og stadig være i fuld vigør – vi kan se tilbage på et forrygende godt landskursus, og det fremgår også af de tilbagemeldinger vi har fået. Tak til kirkeministeren for en god indledning på landskurset, hvor Birte Rønn Hornbech kom hele vejen rundt om kordegnens historiske virke, og sluttede af med at ønske, at kordegnen forsat vil være en stor og undværlig del af livet i folkekirken. Kirkeministeriets indslag i kurset gik meget på de nye tiltag der forventes i forbindelse med de nye regler omkring anmeldelse af fødsler og dødsfald. Det giver mig anledning til at rette en misforståelse som vi ofte hører, nemlig at nu bliver civilregistreringen flyttet fra Folkekirken og kirkekontorerne! – men dette er ikke tilfældet. Den eneste ændring der sker i den forbindelse er, at i stedet for at modtage fødselsanmeldelsen fra forældrene vil vi nu modtage denne digitalt fra jordemoderen, som et advis, og denne skal herefter behandles på samme måde som hidtil. Hvad angår anmeldelse af dødsfald vil ændringen indebærer, at dødsfaldet sendes direkte til cpr-registret via dødsattesten fra lægen. Anmeldelse og forespørgsel om begravelse sker fortsat til kirkekontoret som hidtil. Det er derfor absolut begrænset hvad dette vil betyde for tidsforbruget ved civilregistreringen i sognene. Hvad den kommende nye generation af digitale signaturer i fremtiden vil betyde ved ingen. Også den nye kontoplan fik mange ord med på vejen – det bliver spændende at se, hvordan dette kommer til at virke i det virkelige liv, men det er vist ikke et projekt der vil kræve mindre arbejde af kordegnen, eller tager jeg også fejl her? Endnu engang tak for Jeres deltagelse i landskurset og held og lykke i fremtiden – og tak til landskursusudvalget for veludført arbejde - jeg glæder mig til de kommende udfordringer. Erik Vigsø, formand.
Til toppen Maj - 1. omgang er allerede forbi... Så er ringen sluttet, og når du læser dette, de fleste kordegne på vej til Landskursus i Nyborg og for at få ”rygsækken” tanket op. Dermed er det også et år siden jeg fik den store ære at stå i spidsen for Danmarks Kordegneforening, og tak for tilliden. Det har været et begivenhedsrigt år, et år hvor der er sket skelsættende ting i Danmarks Kordegneforenings historie. I min første formandshjørne for 1 år siden, skrev jeg at vi får et travlt år – det holdt stik - og nævnte 3 ting, jeg kunne forstille mig ville ske: - Nye ansættelsesvilkår for kordegne. - Nye og målrettede uddannelses-muligheder. - Nye arbejdsområder for kordegne. Disse er alle sket. 1. Vi har fået nye organisationsaftaler og protokollater, og dermed helt nye ansættelsesvilkår for alle kirkefunktionærer i Folkekirken. 2. Vi har netop afholdt det første grundkursus for kordegne – og de første ”kordegne” er ”færdige” med grundkurset midt i april. 3. Vi har set en række ændringer i kordegnens arbejdsområder – f.eks. nye opgaver i form af arbejdstilrettelæggelse mv. som følge af de ny aftaler. Endvidere har vi haft valg af nye tillidsmænd som nu skal til at arbejde med de nye aftaler – jo der er sket meget i det forløbne år. Derfor er det også vigtigt at vi nu står overfor endnu et landskursus, hvor vi får mulighed for at få fyldt nyt i ”rygsækken” – og det bliver spændende at høre, hvilke nye udfordringer, der venter Danmarks kordegne i det kommende år. Et af de emner der helt sikkert vil blive berørt er den nye lov om ændring af fødselsregistrering og registrering af dødsfald. Vel mødt til endnu et vigtigt landskursus i Nyborg, men mulighed for at udveksle erfaringer med bestyrelse, samarbejdspartnere og kolleger i en lille uges tid – husk det berømte gruk af Piet Hein: ”At vide hvad man ikke véd, er dog en slags alvidenhed”. Vel mødt i Nyborg, mandag den 3. maj. Erik Vigsø, formand. Til toppen April Hvad gemte sig under vinterens snedriver? Foråret er på vej, og de store bunker af sne er ved at forlade os for denne gang. Og man bliver lige overrasket over at se, at nedenunder er der hvide og gule blomster, der titter frem af jorden - Denne metafor har fået mig til at kikke under ”sneen” og se hvad jeg fandt frem fra de bunker der gemte sig i Kordegneforeningens vinterhave. 5 dags uge for tjenestemænd: Kirkeministeriet har den 23. februar 2010 lagt cirkulæret om 5 dags uge for tjenestemænd udsendt på retsinfo, og dette betyder at alle kirkefunktionærer nu er omfattet af 5 dages arbejdsuge. Cirkulæret kan i sin helhed læses på: www.folkekirkenspersonale.dk
Vejledning for kordegne: En anden knap så munter nyhed er, at det desværre ikke er lykkedes at lave en aftale med Landsforeningen af Menighedsråd om en fælles vejledning for kordegne. Det betyder at vi må vende tilbage til tilstanden før 2007, hvor den nuværende vejledning blev lavet. Vi vil nu gå i gang med at lave vore egne retningslinjer og underrette vore tillidsrepræsentanter herom, så de kan takle opgaven overfor vore medlemmer.
Hvad siger man ellers om overenskomsterne? Der er sagt meget om vore nye overenskomster her i vinterens løb – og det er dejligt at der er begyndt at komme reaktioner, der bygger på erfaring, ganske vist korte, men dog erfaringer, fra forskellig side og langt de fleste er positive. I Helsingør Stiftsblad har en provst og en konsulent hvert skrevet indlæg om de nye overenskomster. Begge skribenter er positive overfor aftalerne. Den ene artikel omtaler emnerne løn, 5 dages arbejdsuge og personalekonsulent/administrations-chef, og stiller i den forbindelse spørgsmålet – om menighedsrådenes ansvar som arbejdsgivere. Den anden artikel beskriver situationen med mange forandringer i folkekirken og kommer ind på vigtigheden af samarbejde på tværs af sogne og menighedsråd, og sætter i den forbindelse fokus på vigtigheden af at det enkelte menighedsråd gør sig klar, hvilke visioner og mål det enkelte menighedsråd har for arbejdet i sognet. Skribenten skriver at dette er den vigtigste opgave lige nu. Begge skribenter ser store fordel i både den faglige og den geografiske fleksibilitet. Jeg synes at begge skribenter rører ved nogle meget vigtige og afgørende opgaver for det kommende arbejdsklima i Den danske folkekirke.
Sekretariatet: Efter denne lille vintergennemgang, er det vist på tide at undskylde, at vi i sekretariatet, et par gange i vinterens løb, har måttet undskylde, at der ind i mellem kunne være lang ventetid på ekspeditioner fra sekretariatet. Vi har nu fået gravet os ned igennem alle sagerne, og der er ved at være normale tilstande også på dette område. Tak til alle for jeres tålmodighed og tak til alle der har bidraget i denne periode.
Erik Vigsø, formand. Til toppen Marts Prøvetiden er – overstået! 1. september 2009 trådte de nye overenskomster i kraft på det folkekirkelige område – forstået således at alle nyansatte fra denne dato er overenskomstansatte. Det vil sige at vi har levet med overenskomstens ordlyd i ½ år her til 1. marts 2010. Vi har netop haft endnu et møde i Kirkeministeriet, hvor vi har afklaret spørgsmål, så vi kan vist godt tillade os at gøre en slags status over den periode. Stillingsopslag: Hvis vi tager stillingsopslag må vi konstaterer at der er langt igen – vi ser stadig mange stillingsopslag på diverse hjemmesider, der ikke overholder kravene i overenskomsten. F.eks. mangler oplysninger om indhold om f.eks. løn og arbejdstider og en del omkring stillingsindholdet mangler også ofte. Vi vil fremover videresende disse stillingsopslag til vores hovedorganisation for overenskomstbrud - der er gode muligheder for at sikre at stillingsopslagene overholder gældende regler. Lønindplacering: Når vi taler aflønning er det vigtigt at huske, at hvis der i stillingen er tale om faglig eller geografisk fleksibilitet så skal der forhandles løn med den faglige organisation – og hvis stillingen besættes med en tjenestemand, skal stillingen indplaceres i lønrammesystemet. Der er fortsat for mange steder hvor dette også glipper. Vikarer: Vi har fået en del henvendelser omkring ansættelse af vikarer. Det er ikke muligt at ansætte vikarer med fleksibelt timetal uge for uge. Stillingen skal beregnes til et fast ugentligt timetal, og man må så regulere den faktiske arbejdstid, f.eks. hvert kvartal eller hvert halve år, hvis der er forskel på løn og erlagt arbejdstid. Overgang af nuværende ansatte: Formålet med at flytte allerede ansatte er blot at sikre at de ansatte bliver oplyst om at de nu er ansat på overenskomstmæssige regler. Det har ikke været planen, at der skulle ændres i ansættelses- eller lønvilkår i for allerede ansatte – derfor er der også aftalt en garantiløn i forbindelse med overgangen til overenskomst-ansættelsen. Dette volder forsat en del problemer, specielt omkring arbejdssted og rådighedstillæg. Som udgangspunkt skal arbejdssted være det samme som på den nuværende ansættelsesaftale, og hvis der skal ændres i dette, kræver det en varsling efter gældende regler – og det vil sige opsigelsesvarsel.
Det er nogle af disse ting der har været med til at vi i sekretariatet nogle gange har bedt om lidt forståelse for hvilke regler der gælder, men nu skulle det være til at administrere og vi glæder os til at kunne vejlede Jer lidt hurtigere og mere præcist end hidtil.
I er altid velkomne til at kontakte undertegnede eller sekretariatet.
Erik Vigsø, formand. Til toppen Februar At være ude af sig selv – og finde sig selv! Dette udsagn kan vist godt passe på en kordegns hverdag, her omkring nytårsskiftet. Siden sidst er der sket meget – vi er startet på et nyt år og et nyt årti, og der er ingen tvivl om, at dette vil bringe mange nye udfordringer til os alle – både fagligt og foreningsmæssigt. Foreningsmæssigt har hovedbestyrelsen sagt farvel til Ulla Anderson, som på grund af sygdom har truffet beslutning om at forlade bestyrelsen. Ulla har dog indvilget i at fortsætte arbejdet med at afvikle det kommende landskursus. Jeg beklager meget Ullas afgang, men kan godt forstå beslutningen, og jeg vil gerne sige Ulla tak for hendes indsats i årenes løb. Bestyrelsen har derfor valgt at indkalde Karen Nielsen som suppleant til arbejdet i bestyrelsen og Karen har allerede deltaget i det første bestyrelsesmøde – velkommen Karen. Fagligt har vi i forbindelse med årsskiftet overført alle ansatte kirkefunktionærer, tjenestemænd og allerede ansatte sognemedhjælpere undtaget, til de nye aftaler på arbejdspladsen. Det har nogle steder givet anledning til mange drøftelser, men det er vores opfattelse, at det langt de fleste steder er gået ganske godt, og der er opnået god enighed om at få hverdagen til at forløbe uden de helt store problemer. Det er dog klart, at så stor en ændring ikke går helt upåagtet hen, og der har da også været nogle ting som skulle udredes inden alt faldt på plads - jeg vil derfor opfordre alle, både medarbejdere og arbejdsgivere til, at give denne proces den fornødne tid, så skal det nok lykkes at få nogle rigtig gode resultater for begge parter ud af det – det er der tradition for i det kirkelige miljø. Årsskiftet og specielt de kommende to måneder er også tiden, hvor der afholdes kredsgeneralforsamlinger. Hovedbestyrelsen mødes her i starten af februar med kredsformændene, og et af emnerne i år er vedtægtsændringer, som følge af de nye overenskomster. En anden vigtig ting er valg til hovedbestyrelsen, og jeg vil gerne opfordre alle, der har et ønske eller en idé til det fremtidige arbejde om at overveje, om ikke en periode i hovedbestyrelsen var et godt sted at starte med at føre idéen ud i livet. Vi skal på generalforsamlingen i maj have valgt 4 medlemmer til bestyrelsen, og efter indgåelsen af overenskomsterne er der mange spændende opgaver at tage fat på. På gensyn til et udfordrende og spændende 2010. Erik Vigsø, formand Til toppen Januar Endnu et år er gået – det er i alt fald sandt! Med dette berømte citat, må vi konstatere, at vi atter står foran et nytår, og dermed er der tradition for at man ser tilbage og lidt frem. Tro det eller lad være, der er nu gået godt et halvt år siden vi var samlet til generalforsamling og jeg fik ansvaret for at stå i spidsen for Danmarks Kordegneforening. Det har været et meget travlt, udfordrende og fantastisk spændende halvår. Jeg havde ikke regnet med at skulle opleve så mange gode oplevelser: Tænk blot på at Danmarks Kordegneforening i det forgangne år har fået:
- nyt formandskab, - fire nye bestyrelses-medlemmer, - to nye kredsformænd, - ny organisationsaftale, - ny protokollat, - valg af nye tillids-repræsentanter, og genvalg af mange tidligere, - orienteringsmøder med Kirke-ministeriet i alle stifter og derefter en rundtur til vores egne kredse, for at tale om overenskomsterne og de fremtidige arbejdsvilkår for Kirkefunktionærer i Danmark.
Jo, det har været et udfordrende år, og jeg kan godt love, at det kommende år ikke bliver mindre spændende og udfordrende. Overenskomsterne vil kræve en stor arbejdsindsats af alle, det viste orienteringsmøderne rundt om i landet.
2009 vil blive husket som et arbejdsår hvor vi grundlagde fundamentet til mange års udvikling for kordegne og andre kirkefunktionærer i den danske folkekirke.
Vi glæder os til sammen med alle vore tillidsrepræsentanter, kreds-bestyrelser og medlemmer, at få aftalerne ført ud i livet og få en god og spændende hverdag for alle.
Årets startes med et kursus for tillids-repræsentanter og bestyrelse, hvor vi arbejder med de nye aftaler, så vi i løbet af foråret, er klar til at bistå med råd og vejledning til medlemmerne.
Med dette lille tilbageblik ønskes alle et Godt og lykkebringende nytår fra bestyrelsen i Danmarks Kordegneforening, med tak for Jeres indsats i 2009 og på gensyn til et spændende og udfordrende 2010.
Erik Vigsø, formand
Til toppen |