Januar 2007
Af Richard Ammitzbøll
Ved et årsskifte gør man status: Hvordan gik det i 2006? Hvad kan vi forvente i 2007?
31. december og 1. januar er som udgangspunkt ikke spor anderledes end 5. og 6. september, men måske er det alligevel sundt for os, at få tidens gang illustreret ved at fejre nytår.
Danmarks Kordegneforening vil altid stå over for uløste udfordringer, da der altid vil være noget nyt at forholde sig til. Det gælder både fagligt med kordegnearbejdet og fagpolitisk med arbejdet for at bevare og udbygge ordentlige ansættelsesforhold for Danmarks kordegne.
Det er godt, at der sker nyt hele tiden, da det bekræfter, at folkekirken er en organisation i udvikling, - og en organisation, der ikke er i udvikling, er meget hurtigt under afvikling.
Vi vil fortsat i 2007 blande os i folkekirkens forhold, fordi vi har noget at bidrage med.
Vi er åbne for nye tanker om folkekirkens struktur, - naturligvis ikke altid de samme tanker, som kirkeministeriet, men det er gennem uenighed, at dialogen opstår.
Vi deltager gerne i udvikling af holdbare samarbejdsmodeller, der sikrer en korrekt og professionel ministerialbogsførelse i alle sogne og desuden tager højde for menighedsrådenes behov for professionel administrativ bistand og økonomistyring. For os er det bare vigtigt, at menighedsrådene stadig har ansvaret og har den tætte kontakt til deres administration og til pengene.
En professionel administration og økonomistyring kræver uddannede medarbejdere, og derfor vil vi igen slå fast, at folkekirkens målsætning må være, at alle skal have forstand på det, de arbejder med. Det er ikke nok, at alle skal lave det, de er bedst til. Det er også nødvendigt, at alle bliver bedre til det, de er bedst til. Udvikling og uddannelse hører sammen.
Det burde være overflødigt at minde om, at motivation og udvikling også hører sammen, og at motivation fremmes af anerkendelse, godt miljø og løn efter kvalifikationer.
GODT NYTÅR.
Af Richard Ammitzbøll

Tilbage til toppen

Februar 2007
Enhver organisation skal ledes. Det gælder også en fagforening som Danmarks Kordegneforening 
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, men den daglige ledelse varetages af formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Uden ledelse bliver kursen slingrende, foreningen bliver ude af stand til at manøvrere i alle tidens udfordringer, og dermed bliver medlemmernes interesser ikke varetaget godt nok.
Derfor er det en simpel nødvendighed, at der opstilles gode folk til valgene på generalforsamlingen.
De senere år har der været for få opstillede, og situationen i år er ret alvorlig.
Der skal vælges formand, og hermed offentliggøres, at jeg stiller op til en ny periode.
Desuden skal der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer og mindst 2 suppleanter.
De 3 bestyrelsesmedlemmer, der er på valg, er Lars Christensen, Torben Palm og Bjarne Hansen
Alle 3 har meddelt, at de ikke genopstiller.
Det betyder, at I skal finde mindst 5 kordegne eller assistenter, som I tror, kan være med til at bære foreningen videre. Nogen af jer, som måske har overvejet selv at stille op, men er i tvivl om kravene og evnerne harmonerer. I disse tilfælde vil det være en god idé, at du kontakter din kredsformand for at finde ud af, om kredsbestyrelsen tror på dine evner.
Man kan dog udmærket stille op uden om en kredsbestyrelse, da der ikke kræves andet end din egen underskrift og underskrifter fra 5 stillere.
Jeg skal overhovedet ikke forsøge at skjule, at bestyrelsesarbejde netop er arbejde, men det skal heller ikke skjules, at det er spændende og givende for både dig selv, dine kolleger og din arbejdsplads.
Kom nu ud af busken og find de rigtige inden den 13. marts.
Tilbage til toppen

Marts 2007
Rygtet siger, at mange kordegne er stressede. Rygtet siger også, at det skyldes usikkerhed for fremtiden:
- Hvor skal civilregistreringen foregå? Rygtet siger at….
- Skal kontorer lægges sammen? Rygtet siger at…..
- Bliver mine ansættelsesvilkår pludselig lavet om? Rygtet siger at ……
- Hvorfor bliver det hele stadig mere uoverskueligt?
- Hvorfor er det hele ikke som i de gode gamle dage?

Hvis vi lægger øre til alle truende rygter, der florerer, bliver vi stressede.
Hvis vi tror bare lidt på halvdelen af rygterne, bliver vi handlingslammede og dermed mindre værd i vores daglige arbejde.
Rygter lever kun, hvis de holdes i live.
Dårlige rygter skal ties ihjel og gøres usandsynlige gennem vores daglige arbejde.

Faktum er, at mange forskellige myndigheder, incl. Kirkeministeriet arbejder for at bevare civilregistreringen i folkekirken. Faktum er også, at dette projekt bedst lykkes ved, at vi alle er åbne for modernisering, så vi fjerner arbejdsgange, som tiden har gjort overflødige. Moderniseringen skal også slå igennem helt ude på det enkelte kirkekontor, så vi luger ud i uhensigtsmæssige arbejdsgange og udnytter de muligheder, som den tekniske udvikling hele tiden giver os.
Samfundet er under forandring. Statsinstitutioner og kommunale institutioner er for tiden i en voldsom forandringsproces, som ændrer arbejdsvilkårene for tusindvis af mennesker. Det samme gælder folkekirken, og det er godt, fordi forandring udvikler og holder i live. Det hele kører stærkt og vi skal ikke bare holde os på vognen, men være med ved styrepinden og præge udviklingen.
Det er positivt, at det hele ikke er som i de ”gode” gamle dage. Hvis det var tilfældet, var vi allerede overflødige.
Rygtet siger, at kordegne er gode til at levere varen hver gang, der kommer ny kirkebog, ny børnelov, ny navnelov, nye regnskabsregler og digitalisering af menighedsrådene.
Den slags rygter skal vi holde liv i og fortsat gøre til fakta.
Tilbage til toppen

April 2007
Generalforsamlingen nærmer sig og der skal være valg af formand og 3 bestyrelsesmedlemmer.
De opstillede kandidater til bestyrelsesvalget er præsenteret senere i dette blad og her er så en kort præsentation af den eneste kandidat til formandsposten.
Jeg er stadig kun 58 år og kan overkomme en del endnu. Jeg har arbejdet som kordegn i 6 år, været uddannet kordegn i godt 4 år, været medlem landsbestyrelsen i 4 år, været foreningens formand i 2 år. Jeg har en lang arbejdsfortid i folkeskolen og i diverse fagpolitisk arbejde i den forbindelse. Desuden har jeg en lang fritidsfortid i folkekirken som menighedsråds¬medlem med rollerne kirkeværge, kontaktperson og kassererfunktioner.
Nok om det.

Jeg vil denne gang orientere om nogle få aktuelle emner fra bestyrelsesarbejdet:

- Efter et års arbejde har vi nu sammen med Landsforeningen af Menighedsråd lagt sidste hånd på en fælles vejledning om vurdering af tidsforbruget til kordegnearbejde. Det har været en lang proces, men på alle måder en nyttig proces, hvor vi har lært meget om hinandens tankegang. Sammen med vejledningen er der lavet et regneark, som kan bruges til vurdering af kordegnestillinger. Begge dele kan nu hentes på It-skrivebordet og midt i marts har vore tillidsrepræsentanter og landsforeningens konsulenter fra personaleafdelingen været på et fælles kursus i brug af materialet.
- Superbrugertillægget har nu været væk et år. Foreningen har løbende bedt Kirkeministeriet om et udspil til anvendelse af pengene til andre formål. Ministeriet har som udgangspunkt afvist, at dette var muligt, men for kort tid siden indgik Kirkeministeriet og vi sammen med Personalestyrelsen og COII et forlig, som fastslår rammerne for genanvendelse af pengene.
- Den næsten altoverskyggende opgave er nu forhandlinger med Kirkeministeriet og de øvrige kirkefunktionærorganisationer om en overenskomstansættelse for kirkefunktionærer. Vi er gået positivt ind i disse forhandlinger og forventer, at vi inden for det næste år har en overenskomstansættelse af nye kordegne.
Tilbage til toppen

Maj 2007
Denne udgave af formandens hjørne skrives i en speciel situation, da teksten skrives den 12. april og læses omkring den 1. maj.
Mellem de to begivenheder har vi generalforsamling den 24. april, og alle væsentlige nyheder vil være omtalt for de fleste medlemmer inden bladet udkommer.
Derfor vil jeg i denne udgave ikke beskæftige mig med nyheder, men benytte lejligheden til (igen) at pege noget andet, der til stadighed er aktuelt:
Har du læst stillingsannoncerne?
De fleste læsere af bladet orienterer sig sikkert i, hvor der er ledige stillinger, og er man på jagt efter sin første kordegnestilling eller en ny af slagsen, læser man grundigere, - men huskede du at læse den faste rubrik lige før annoncerne?
Det vil forebygge mange problemer for alle parter, hvis der ved alle stillingsbesættelser er en fælles forståelse for, at papirerne skal være i orden:
- Der skal være et ansættelsesbrev, som fastsætter vilkårene for stillingen
(løn, tillæg, pension opsigelse, arbejdstidsbrøk osv.)
Formularer kan findes i diverse it-programmer for menighedsrådet.
- Der skal være en arbejdsbeskrivelse, der fastlægger, hvad der skal laves for lønnen i den fastlagte gennemsnitsarbejdstid og hvilke andre forhold, der gælder for arbejdets udførelse.
Arbejdsbeskrivelsen hviler på en stillingsvurdering, der følger reglerne i cirkulære af 18. oktober 2004. Ingen kordegn bør forhandle dette med menighedsrådet uden bistand. Kontakt områdets tillidsrepræsentant eller foreningen og lad os i samarbejde med menighedsrådet sørge for, at du får en god start i den nye stilling.
Husk, at både arbejdsgiver og arbejdstager har en interesse i, at der ikke opstår problemer.
Det forebygges bedst med klare linier og fælles forståelse fra starten.
Tilbage til toppen

Juni 2007
I dag er det en kvalitet at kunne multitaske. Det gode danske ord udtales naturligvis på engelsk, da multitasking er en modedisciplin for unge mennesker, der vil fremad.
I den disciplin tæller det ikke at være en blæksprutte, selv om det er præcis det samme:
Når man multitasker har man adskillige bolde i luften på én gang. Man skal kunne koncentrere sig om den enkelte, mens man hele tiden har styr på, hvor de andre er, og fokus skifter hurtigt.
Kordegne har udøvet mutitasking i mange år, og vi er stadig de mest iøjnefaldende, når det skal defineres, hvor sognets tråde samles.
Her er blot nogle eksempler, som enhver kordegn genkender fra hverdagen:
 - En kordegn skal i forbindelse med kirketjenesten og på kontoret kunne møde mennesker i glæde og sorg og vise medleven samtidig med en professionel distance.
 - En kordegn skal ved kirketjenesten udstråle ro og stabilitet, men samtidig følge med i alt, forudse ethvert problem og tage stilling til løsningen.
 - En kordegn skal som ministerialbogsfører og sagsbehandler i den forbindelse kunne sætte sig ind i komplicerede regelsæt og kunne administrere i henhold til offentlig forvaltningsret, men samtidig vejlede borgere i et forståeligt sprog.
 - En kordegn skal kunne skelne mellem at være ”statsansat” som ministerialbogsfører og ”kirkeansat” i sit øvrige arbejde, og begge dele kan udmærket foregå på samme tid og i forhold til den samme ”kunde”.
 - En kordegn skal kunne servicere menighedsråd, som pr. definition er frivillige med begrænset tid til menighedsrådsarbejdet. Derfor skal kordegnen som embedsmand kunne beskrive komplicerede regler i et forståeligt sprog og hele tiden kunne være garant for lovlige beslutninger og lovlig sagsbehandling.
 - En kordegn med regnskabsfunktion skal være garant for en korrekt økonomisk forvaltning, der, ud over det praktiske arbejde med bilagshåndtering og bogføring, skal kunne servicere menighedsrådet med relevante og forståelige oversigter over den økonomiske situation. Desuden skal kordegnen levere præcise oplæg som grundlag for menighedsrådets beslutninger om økonomi og undersøge de økonomiske konsekvenser af menighedsrådets tanker, inden disse omsættes til beslutninger, som efterfølgende kan udløse nødvendigheden af, at kordegnen laver forslag til omprioriteringer i forbindelse med budgetopfølgninger.
Den moderne blæksprutte multitasker med overblik og livserfaring.
Tilbage til toppen
 

Juli 2007
Det er ferietid, og vi skal bruge ferien til afstresning og opladning. Begge dele tager tid, og derfor er det vigtigt at holde samlet ferie. Der er masser af regler, som beskriver dine rettigheder og pligter. Der er f. eks. den vigtige regel, at du har ret til 3 ugers sammenhængende ferie inden for perioden 1. maj – 30. september. Andet kan godt aftales, men du har pligt til at holde mindst 2 ugers samlet ferie i løbet af året.
Der er også den vigtige regel, at du har krav på med 3 måneders varsel at vide, hvornår disse 3 uger er placeret.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ferien starter ved arbejdstids begyndelse på den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Her er det vigtigt, at du ikke kalder det ferie, hvis du starter med en friweekend. Det har stor betydning, hvis du bliver syg. Bliver du syg, inden ferien begynder, er det vigtigt, at du straks melder dig syg og dermed udskyder ferien til senere. Det er altså arbejdsgiveren, der har risikoen i den situation. Hvis du bliver rask i løbet af den planlagte ferie, er det dig, der bestemmer, om resten af ferien skal afvikles eller udskydes til senere.
Bliver du syg, mens du holder ferie, er hovedreglen den, at du selv har risikoen på den måde, at resten af ferien afvikles som planlagt uden ret til erstatningsferie. Dog kan arbejdsgiveren udskyde ferien helt eller delvist, når særlige omstændigheder taler for det.

Det vil være en god ide at klikke ind på det faglige hjørne på kordegneforeningens hjemmeside www.kordegn.dk og læse hele ferievejledningen. Det har du også brug for, når du som den gode kollega og gode embedsmand skal vejlede dine kolleger og din arbejdsgiver.
Hvis du løber ind i konkrete problemer i forbindelse med din ferieafvikling, bør du kontakte din nærmeste tillidsrepræsentant.

Du skal også være opmærksom på, at du som kordegn eller kordegneassistent har ret til din faste ugentlige fridag, selv om din samarbejdspartner holder ferie. Det er menighedsrådets ansvar, at der er nødvendig betjening på kontoret på disse dage.
Retten til en fast ugentlig fridag fremgår af Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse om fridagsregler af 10. januar 1983.

God ferie.
Tilbage til toppen
 

August 2007
”Mere kirke for pengene”, ”Lønudgiften til kirkefunktionærer sluger mere og mere af kirkeskatten”, ”Milliardunderskud på kirkegårdsdrift”.
Slagordene og skrækoverskrifterne fyger gennem luften i denne sommer. Det meste af det er letkøbte og unuancerede påstande, som i sig har et skær af gys, der får den almindelige avislæser til at konkludere, at ”det er da også for galt”, og derefter melder sig ud af folkekirken.
Det kan jo være en fornuftig konklusion, hvis slagordene og overskrifterne viser den hele sandhed, men gør de så det?
”Mere kirke for pengene” signalerer, at der er for lidt kirke, fordi ”Lønudgiften til kirkefunktionærer sluger mere og mere af kirkeskatten”, - men sammenhængen er forkert, da netop stigende lønudgifter i stort omfang skyldes, at der ansættes personale, som producerer masser af kirke for pengene. Aldrig har der været så meget aktivitet i folkekirken som nu. Aldrig tidligere har folkekirken taget så mange nye initiativer som nu. Det er inden for de seneste 15 år, at stort set hele folkekirken, uanset kirkelig observans, har vedkendt sig forpligtelsen til dåbsoplæring for både børn og voksne.
Dette aktivitetsniveau uden et stigende antal præster er kun muligt, fordi menighedsrådene har påtaget sig ansvaret og ansat personale, der sammen med præsterne laver kirke i hidtil ukendt målestok. Det er sognemedhjælpere, der underviser og laver diakonalt sognearbejde, det er kordegne, der aflaster præsterne for administrativt arbejde, det er kirketjenere, der sørger for, at de fysiske rammer holdes i orden til de mange aktiviteter, det er kirkemusikere af alle slags, der gennem musikken får mennesker til kirken.
- Men hvis man kun ser på note 1 i kirkeregnskaberne, ser man jo ikke dette billede. Det svarer til at påstå, at der ikke er undervisning for pengene i folkeskolen, fordi de fleste penge går til lærerløn.
Underskuddet på kirkegårdsdriften er også kun en halv og unuanceret sandhed. Tallet er muligvis rigtigt, men hvorfor fremstilles hele folkekirken som totalt uansvarlig, når sandheden er, at masser af menighedsråd og provstiudvalg, bl. a. hele Viborg Stift, tog fat om problemet for 10 år siden og ikke har underskud på kirkegårdsdriften i dag.

Hvis folkekirken skal fastholde medlemmerne, er der ikke behov for unuancerede skrækhistorier fra Kirkeministeriet, men sagligt og seriøst arbejde for at markedsføre folkekirken i det lokale miljø. Det udføres i meget høj grad af menighedsråd, præster og kirkefunktionærer, og det virker, selv om vi vil have løn for arbejdet.
Tilbage til toppen

September 2007

Er der for mange sogne i Danmark? Er der for mange kirker i København? Ligger kirkerne de rigtige steder? Skal der nedlægges kirker? Skal der bygges nye kirker? Skal kirkerne være der, hvor folk er?
I en tid med store strukturændringer i hele samfundet er der også behov for, at folkekirken vurderer strukturen. Det har man allerede gjort mange steder i mange år, men der sker som regel ikke de store ændringer, når det drejer sig om sammenlægning af sogne og nedlæggelse af kirker.
Nu bliver det så spændende, om det seneste strukturarbejde fører til noget nyt. Jeg tænker her på Københavns Stiftsråds forslag om sognesammenlægninger og lukning af en række kirker i København. Forslaget er af biskoppen i København sendt til høring i stiftets menighedsråd, og alle afventer med spænding svarene, der skal være afleveret midt i oktober.
Mens vi venter, kan vi så overveje et indskudt afsnit i forslaget, - et afsnit, som ikke har nogen direkte sammenhæng med resten af forslaget:
”Stiftsrådet skal som en generel anbefaling til alle menighedsråd og provstiudvalg dernæst opfordre til, at der i det enkelte provsti arbejdes hen imod en samling af de nuværende kordegne¬funktioner (kordegne¬kontorer) i færre enheder, idet der herved vil kunne opnås besparelser samt en bedre udnyttelse af ressour¬cerne.”
Vi skal på ingen måde anfægte, at der kan være fornuft i at se på kordegnefunktionen i forbindelse med sognesammenlægninger, og vi mener, at alle sogne skal have en bæredygtig størrelse. Kordegnefunktionerne bør nemlig altid have sammenhæng med sognet, fordi funktionerne er andet og meget mere end ministerialbogsføring. Kordegnen er en del af sognet og udgør et naturligt bindeled mellem sognets mange forskellige aktiviteter, når sognet laver ”kirke for pengene”. Sognets kordegn skal være i sognet, men det forhindrer ikke, at der laves holdbare samarbejdsmodeller vedr. afløsning m.v.
Det er tænkeligt, at strukturændringer giver et behov for nedlæggelse af eksisterende kirkefunktionærstillinger. Det er i så fald en fælles opgave for de kirkelige myndigheder og de faglige organisationer, at dette gøres på en ordentlig måde, der tager hensyn til, at der er mennesker i stillingerne.
Danmarks Kordegneforening er parat til at gå ind i forhandlinger med provstier og menighedsråd om holdbare løsninger.
Tilbage til toppen

Oktober 2007
Vi er her endnu
selv om nogen mener, vi er overflødige.

Kordegnefunktionen er under forvandling, og det har den været i mange år.

Personregistreringens rutinearbejder effektiviseres og digitaliseres med selvbetjeningsløsninger, og det er en udvikling, som kordegneforeningen arbejder med på.
Der er ingen grund til at genere borgerne med overflødigt bureaukrati, når vi for længst har konstateret, at verden er forandret.
Derfor deltager vi i Kirkeministeriets arbejde med at kulegrave personregistreringen og med udarbejdelse af en perspektivplan for området. Det gør vi, fordi vi faktisk mener, at vi besidder en væsentlig erfaring på området og fordi, vi ikke har nogen som helst interesse i at udføre overflødigt arbejde.
Dette arbejde vil helt givet frigøre tid til andet arbejde, bl.a. tid til de tungere forvaltningsopgaver, som f.eks. med navneloven er henlagt til os, fordi vi simpelthen har vist os mest effektive til opgaven.
Kirketjenesten er en anden vigtig del af vores arbejde, men vi er da helt enige i, at vi kun skal være der, hvis præst og menighed(sråd) kan se værdien. Vi forstår bare ikke, at det skal være underlødigt at være professionel i modsætning til frivillig.
Kassererfunktionen er det tredje store område for de fleste af os. Det fylder meget i det daglige arbejde, selv om folk med uforstand tror, at det kun handler om bogføring, - men det er jo kun slavearbejdet.
Hvad med alt det væsentlige, der har betydning for en fornuftig og korrekt anvendelse af de lokale folkekirkemidler? Hvem har overblikket og fingeren på den daglige puls, hvis regnskabet udliciteres? Hvem har styr på korrekt lønudbetaling?
- Og så er der alle kordegnens administrative funktioner for samarbejdet, for kontaktpersonen for menighedsrådet og for præsterne. Er det bare papirnusseri og overflødigt?

Alle menighedsråd med kordegn i huset bør nærlæse den grønne betænkning side 203-222.
Derefter bør menighedsrådet gennemtænke følgerne af et ubemandet kirkekontor.

- Har vi en nødvendig funktion, skal I beholde os i sognet.
- Gør vi ingen gavn, skal vi out-sources.

Det enkelte menighedsråd har afgørelsen, - endnu!

Tilbage til toppen

November 2007
Fremtiden kommer af sig selv
- men nogen vælger indholdet for os

Det er nødvendigt, at kordegne og menighedsråd går i dialog, inden fremtidens indhold vælges.
Derfor har jeg i et åbent brev i Menighedsrådenes Blad lagt op til lokale studiekredse om forskellen på et bemandet og et ubemandet kirkekontor.
- Vi skal turde lade os udfordre.
- Vi skal turde gå i dialog om vores arbejdes betydning for sognets liv og funktioner.
- Vi skal turde lade vores arbejde vejes og vurderes af de, der køber varen.
- Vi skal turde deltage i vejningen og vurderingen, så vi får alle lodder med i vægtskålen og får dem rigtigt placeret.

Bestyrelsen har på mødet i oktober fastlagt foreningens strategi i forhold til specielt side 208 i ”Den grønne betænkning” og på det efterfølgende kredsformandsmøde formulerede en kredsformand billedet, som beskriver vores valgmuligheder:
Hvis man befinder sig på en færge, der ændrer kurs til noget, man ikke tør være med til, har man 2 muligheder: Man kan springe i vandet og måske drukne eller i bedste fald kun blive våd. Den anden mulighed er at gå op på broen og gå i dialog med kaptajnen om det hensigtsmæssige i den nye kurs.
Det sidste valg giver i hvert fald mulighed for at påvirke den nærmeste fremtids indhold, og det er netop det, der er bestyrelsens strategi.
Vi skal positivt og åbent gå i dialog og sammen med menighedsråd og provstiudvalg formulere fremtidens struktur og opgaver. Det starter hos den enkelte kordegn, og det fortsætter hos tillidsfolk og landsbestyrelse.
Vi skal åbent vedkende os, at løsningerne er forskellige, fordi vilkårene er forskellige, men vi skal være med, fordi vi kender området.

Vi står ikke med ryggen mod muren, og derfor kan vi læse skriften på væggen:
Den, der udfører et betydningsfuldt arbejde kan ikke undværes.

Kære kollega. Held og lykke med bevisbyrden! Den er din!
Tilbage til toppen
 

December 2007

Livet er også andet end farvede betænkninger.

Det er nu november, og der foregår en masse arbejde rundt i landet, hvor kordegne og menighedsråd drøfter fremtidens arbejde. Det vil uden tvivl resultere i gode løsninger og en fælles forståelse om en fælles virkelighed.
Lad det nu gå sin gang og tage den nødvendige tid, - men fasthold initiativet.
Desuden er der grund til at ønske folkekirken og kordegnene til lykke med Højesterets afgørelse i sagen om diskrimination i forbindelse med personregistrering og folkekirkens økonomi. Afgørelsen var heldigvis meget klar i sin frifindelse af Kirkeministeriet, og det kan vi kun være tilfredse med.

Foreningens bestyrelse har mange andre opgaver, og jeg vil bare nævne nogle:
- I oktober er der underskrevet aftale om lokallønnen for 2006 og 2007.
Dette omtales længere omme i bladet.
- I dette efterår har vi en lang række møder med Kirkeministeriet og med de andre organisationer om ny ansættelsesform på overenskomst. Dette arbejde bevæger sig fremad, og vi forventer et resultat, - men det vil vare nogen tid endnu.
- Uddannelsesudvalget arbejder med ny kordegneuddannelse sammen med bl.a. Kirke¬ministeriet, SCKK og AMU. Det går for langsomt og er især frustrerende for de mange, der ikke kan ansættes med pensionsordning, alene fordi Kirkeministeriet har sat uddannelsen i stå, inden der er noget nyt klar.
- Vi arbejder også med anden uddannelse og kursusvirksomhed. I samarbejde med kredsene skal der være et varieret udbud af kurser, og vi arrangerer i januar en række kurser i forbindelse med regnskabsafslutning mv.
- På de indre linier er vi langt med en revision af vores beskrivelser af foreningens praksis og visioner suppleret med strategi for de enkelte områder.
Gå ind på hjemmesiden www.kordegn.dk og se, hvor langt vi er.

Ved indgangen til december ønskes I alle en travl, men glædelig advent og jul med budskabet, der trods alt er vigtigere end betænkninger og alt det andet.
Tilbage til toppen