December 2006
Af Richard Ammitzbøll
Jubilæet er et overstået fænomen, og vi kan glæde os over en god jubilæumsdag med mange gæster og en god stemning ved receptionen. Gudstjenesten i Vingstedcentrets auditorium var også en dejlig oplevelse, som alle medvirkende hermed får en stor tak for.
Fra festaftenen skal især fremhæves Københavnskredsens kavalkade. Tak for god underholdning.
Andre steder i dette blad vil der være mere reportage med billeder, men her fra formandens hjørne skal der lyde en tak til alle medvirkende og især til jubilæumsudvalget, der formåede at få alt til at fungere perfekt og uden nogen slinger i tidsplanen. Da de fleste i udvalget nu er pensionister, skulle I måske overveje et seniorjob i DSB!
Vi er allerede i gang med de næste 100 år, og hverdagens opgaver trænger sig på. Vi skal videre med forhandlinger om overenskomst for kordegne, vi skal videre med aftaler om udmøntning af lokalløn fra 1. april 2006, og alle kordegne skal videre med det daglige arbejde, hvor navneloven stadig fylder en del.
Mens vi holdt jubilæumsfest sad forligspartierne og gjorde finanslovsudspillet færdigt.
I deres visdom har de nu besluttet at lægge afgift på navneændringer, selv om skattestoppet stadig er regeringens flagskib. Man forventer et provenu til statskassen på 17-20 millioner kr., men i forslaget foreligger der ikke noget om, at pengene skal kanaliseres ud til kirkekasserne til aflønning af kordegne for et stort ekstra arbejde. Skal vi nu oven i dette ekstra arbejde fungere som gratis skatteopkrævere, mangler selv jeg ord…..
Hvis dette forslag gennemføres, forventer vi, at hovedparten af de 17 millioner havner hos kordegnene i form af tid til arbejdet og løn i forhold til ansvaret. Hvis pengene ikke anvendes til dækning af omkostninger, må vi konstatere, at staten har indført en ny skat med kordegnene som gidsler.
Mens vi afventer finanslovens vedtagelse, ønsker vi hinanden en festlig adventstid og Glædelig Jul.

November 2006
Af Richard Ammitzbøll
Danmarks Kordegneforening fylder 100 år.
Når borgere i Danmark bliver 100 år, vurderes det, om personen er åndsfrisk, og hvis vurderingen falder positivt ud, skriver man det i avisen. Derfor vil jeg også her slå fast, at vores 100-årige forening er både levende, frisk og lever med i tidens udfordringer uden tegn på alderdomssvækkelse.
Ufordringen for 100 år siden var helt klar: Hvis kordegnenes arbejdsvilkår skulle forbedres, var det nødvendigt at lave en fagforening og støtte hinanden!
Udfordringen i dag er lige så klar: De resultater, foreningen (sammen med mange andre fagforeninger) har opnået gennem 100 år, skal forsvares og forbedres nu og i de næste 100 år.
Tidens trend er individualisme, og derfor er der også i tiden en tendens til, at man ikke vil støtte fællesskabet, men vil klare sig selv i blind tillid til, at man er usårlig.
Det er min påstand, at tidens egoistiske trend uvægerligt ender i, at den stærke vinder på bekostning af den svage, - og vores erfaring i Danmarks Kordegneforening viser, at det gang på gang er de, der troede at være urørlige, der pludselig oplever, at de er ved at blive mast i systemet. Derfor er forkyndelsen af sammenholdets nødvendighed stadig vigtig og skal fortsætte uanfægtet ind i de næste 100 år.
Vi kan med glæde konstatere, at Danmarks kordegne ikke er faldet for tidens trend, men fortsat bakker op om fællesskabet og viser dette ved næsten fuldtalligt at være medlemmer af vores livskraftige fagforening.
Det er også nødvendigt for at dæmme op mod årets politiske kamp om folkekirken, - en kamp som næsten har en religiøs karakter, da det uden reel dokumentation og uden baggrundsanalyser blot forkyndes til den undrende offentlighed, at der er alt for meget personale i folkekirken.
Danmarks Kordegneforening har stadig meget at kæmpe for.
De gamle begyndte arbejdet. Mange har i løbet af de 100 år videreført arbejdet, og nu fortsætter vi i sikker forvisning om, at andre også vil følge op i fremtiden.
Derfor ønsker vi hinanden til lykke med jubilæet og mødes i festtøjet den 6. november, for at trække i arbejdstøjet igen den 7. november og tage fat på de næste 100 års udfordringer.



Oktober 2006
Af Henrik Kristoffersen
Ny struktur i Den Danske Folkekirke. Som I sikkert alle har bemærket er høringsfristen for første fase overstået, nemlig den del der vedrører den nye kommunalreform og de nye provstier.
Vedr. anden fase er der høringsfrist indtil 1. december 2006. Netop denne del af strukturændringsforslaget er den del som vil påvirke de enkelte menighedsråd og den enkelte ansatte mest i dagligdagen. Derfor vil jeg gerne her komme med en opfordring til alle ansatte og menighedsråd: Brug muligheden for at gennemgå materialet. Afsæt tid på menighedsrådsmødet eller afhold eventuelt et møde for ansatte og menighedsråd, så det enkelte sogn i samarbejde kan kommentere på forslaget.
Som tidligere tillidsrepræsentant, og nu som næstformand, bliver jeg stadig overrasket over den måde, vi som ansatte i folkekirken, ind i mellem behandler hinanden på. Og netop i folkekirken hvor der søndag efter søndag bliver prædiket næstekærlighed.
En strid på arbejdspladsen opstår altid mellem to eller flere personer (dog kan man da godt komme i strid med sig selv).
Hvad er det der går galt?
I gennem mine 11 år som kordegn, synes jeg at jeg har oplevet, at de enkelte menighedsrådsmedlemmer bliver mere og mere engageret i deres arbejde i menighedsrådet. Mange har klare holdninger med hensyn til folkekirken og klare holdninger om, hvad der skal ske i og med kirken. Jeg tror måske, vi er mange ansatte i folkekirken, som egentlig er godt tilfreds med det hele som det er, og hvis der er noget der skal laves om, vil vi da i hvert fald være med til at styre det. Her tror jeg mange gange at uoverensstemmelser vil kunne klares ved, at vi hver især, i stedet for straks af give vores mening til kende, skulle stoppe op og lytte og tænke. Efterfølgende kunne vi forsøge at tage kontakt til en af vore kollegaer, tillidsrepræsentanter og drøfte eventuelle forslag om ændringer. Med denne henvendelse vil alle få mulighed for at tænke sig om en ekstra gang og eventuelt få et godt råd. Jeg tror også mange gange at det vil være med til at fremme dialogen mellem ansatte og menighedsråd. Endvidere vil den enkelte kollega eller tillidsrepræsentant få et eventuelt godt forslag at arbejde videre med i en bredere kreds.
Jeg vil også i denne forbindelse gerne opfordre til, at kordegne i de enkelte områder opretter erfa-grupper, som kan blive en kontaktgruppe i vanskelige situationer, men naturligvis også i de gode tider.
Jeg ved godt, at vi som kordegne har mange gøremål, og at det derfor ikke altid er nemt at afse tid til forskellige sociale gøremål. Men jeg tror, det er meget vigtigt, at vi får opbygget et netværk omkring os, så vi har nogle kollegaer vi kan tale fortroligt med. I disse tider med langt de fleste informationer via e-mail, tror jeg det er vigtigt, at vi en gang imellem løfter telefonrøret og ringer til hinanden eller opsøger hinanden i små erfa-grupper et par gange om året.
Med disse tanker vil jeg gerne opfordre til dialog og eftertænksomhed.

September 2006
Af Richard Ammitzbøll
Kirkeministeriets arbejdsgruppe vedr. opgavefordelingen i folkekirken har lavet en betænkning, som er sendt til høring. Betænkningen indeholder 20 forslag og høringsfristen for en del af disse er 1. september.
Bestyrelsen har på mødet den 15. august behandlet denne del af betænkningen, som rummer en række gode intentioner og forslag om modernisering af arbejdsgangene inden for den kirkelige struktur.
Bestyrelsen har specielt hæftet sig ved betænkningens 3 gode målsætninger for en ændret opgavefordeling:
Første målsætning: Over- og underordning ændres til en fordeling af opgaver, hvor de forskellige aktører skal gøre det, de er bedst til.
Det falder helt i tråd med 2. pind i vores høringssvar af 21. marts 2006, hvor vi anførte, at der bør ryddes op i de tunge sagsgange i det folkekirkelige system. Vi går naturligvis ud fra, at også kirkefunktionærer fortsat skal bruges til det, de er bedst til.
Anden målsætning: Sammenhæng mellem indhold og rammer.
Vi er enige i, at denne målsætning er nødvendig og en forudsætning for, at der også fremover kan vælges dygtige folk til menighedsrådene. Det er helt afgørende for, om vi som ansatte kirkefunktionærer har arbejdsgivere, der kan løfte opgaven og sørge for ordentlige arbejdsvilkår.
Tredje målsætning: Styrket professionel administrativ bistand til de lokale kirkelige myndigheder. Vi er enige i, at kompetencerne ikke skal flyttes fra menighedsrådene og andre, men at udfordringerne skal fortolkes og håndteres lokalt. Derfor falder det helt i tråd med, at vi fortsat som kordegne ønsker at tilbyde vores arbejdskraft til administrativ bistand til menighedsråd, udvalg, kontaktperson, kirkeværge m.fl. Netop derved kan man kombinere professionalismen med det nære miljø i sognet og bevare det forholdsvis slanke administra¬tive system i folkekirken.
I samme forbindelse er vi også enige i arbejdsgruppens skepsis over for provstiers ansættelse af personalekonsulenter. Det er helt tilstrækkeligt, at menighedsrådene/kordegnen kan hente konsulentbistand i stiftet om komplicerede spørgsmål.
Vi har også drøftet afsnittet om ansættelse af kirkefunktionærer med provstiet som ansættelsesområde og i samme forbindelse opblødning af faggrænser og indførelse af rådighedsordning inden for provstiet. Vi er ikke udelt begejstrede for dette forslag, men anvendt fornuftigt og med vilje til forhandling med organisationerne, kan det godt være brugbart.
Læs hele høringssvaret på foreningens hjemmeside.
De øvrige forslag i betænkningen, bl.a. om ledelse og kassererfunktion, vender vi tilbage til.




August 2006
Mens vi leder efter ledelse
Kirkefunktionærernes fagforeninger er bagstræberiske, uden visioner for folkekirken og uden vilje til at tage et medansvar.
Påstanden er hen over foråret udbasuneret for foreningernes medlemmer af Kirkeministeriets embedsmænd under ledelse af den daglige chef, når disse har været gæstetalere ved årskurser, årsmøder eller generalforsamlinger.
Så uhyrlige påstande er naturligvis iklædt et skær af saglighed, da de jo serveres af seriøse embedsmænd.
Baggrunden for påstandene er organisationernes høringssvar til strukturforslagene.
Enhver opfordres til at klikke ind på Kirkeministeriets hjemmeside og konstatere, at påstandene bygges på en meget lemfældig behandling af statistisk materiale. F.eks. er der flere spørgsmål, der er besvaret af 1 ud af 8 organisationer. Den ene har svaret nej og de øvrige 7 har ikke kommenteret spørgsmålet (vel fordi det set fra organisationens side er ret uinteressant). På den baggrund konkluderes det, at kirkefunktionærorganisationerne er negative!!
Det er i øvrigt interessant, at man beder om reaktioner og derefter udråber al uenighed til at være negativitet og slet ikke kan få øje på, at vi faktisk bekymrer os for folkekirken, når vi afviser tanken om, at præster skal være daglige ledere. Vi har tidligere ved flere lejligheder begrundet vores modstand mod forslaget, og derfor skal jeg denne gang undlade, at gentage det hele, men blot udtrykke en stille undren over, at Kirkeministeriet nu i et halvt år og formentlig ret langt ud i fremtiden har lagt alle nye og velbegrundede bestræbelser på udvikling af daglig administrativ ledelse i mølpose.
Menighedsråd, der i måneder har arbejdet på udvikling af modeller, som kan passe i deres sogn, oplever lede ved arbejdet, når Kirkeministeriet end ikke vil gå med til en tidsbegrænset forsøgsordning, - med henvisning til at ministeriet gør sig andre tanker. Og det sker samtidig med, at det højlydt bedyres, at der da kun er foreslået noget, som skal være frivilligt for menighedsrådene.
Der ledes stadig efter ledelsesmodeller i folkekirken, og lad mig så bare igen slå fast, at vi stadig ikke ønsker at fjerne ledelsen fra de folkevalgte menighedsråd. Vi ønsker bare fortsat at pege på, at der skal kvalificeret administrativ bistand til at føre ledelsen ud i dagligdagens praksis.
Lad os så sammen i folkekirken komme i gang med udvikling af holdbare ledelsesmodeller og uddannelse til ledelse i stedet for at vente på, at en dødfødt idé bliver endeligt begravet.

Richard Ammitzbøll, formand


Julie 2006
Faglig sekretær på plads.
Så er tiden endelig kommet, hvor vi kan byde velkommen til arbejdet til Bettina, der begynder på sekretariatet mandag den 3. juli.
Mange af jer mødte Bettina i forbindelse med landskurset og generalforsamlingen og her i bladet er der også en præsentation.
Bettina har naturligvis behov for noget tid til at sætte sig ind i en række forhold om kordegnearbejde og kordegnestillinger, og da en faglig sekretær primært er ansat til at varetage de tunge sager og servicere tillidsrepræsentanterne og bestyrelsen, må jeg bede om, at I ikke alle bombarderer hende med henvendelser.
Det vil fortsat være sådan, at I begynder med at henvende jer til jeres tillidsrepræsentant, hvis I har et spørgsmål eller et problem. Det vil så være denne, der i første omgang afgør, om I sammen kan løse problemet.
Hvis det så ikke er tilstrækkeligt, kan i henvende jer til sekretariatet, hvor Krista visiterer sagen til mig eller Bettina eller et bestyrelsesmedlem.

- - - - og så lige månedens lille råd:
Hvis du har været til samtale og får en opringning fra ansættelsesudvalget, at man vil ansætte dig, så lad være med at blive så glad, at du taber hovedet.
En telefonopringning er ikke noget værd, hvis der går kludder i ansættelsen, og derfor bør du aldrig opsige dit gamle job på den baggrund. Vent til der foreligger det nødvendige papir med menighedsrådets og evt. stiftets underskrift. Hvis dit nye menighedsråd har så travlt med at få dig afviklet fra dit gamle job, må de jo tage sig sammen og sørge for at sikre dig i dit nye job.
Hvis du står fast på dette selvfølgelige krav, beviser du også, at menighedsrådet har fundet den rigtige person med ben i næsen til jobbet, - og skulle der ske det, at du mister jobbet af den grund, er der kun grund til glæde, for så har du dit gamle job og du slipper for en masse problemer med en uduelig arbejdsgiver.
Husk: Der er masser af gode arbejdsgivere blandt menighedsrådene, så hvorfor tage et dårligt eksemplar!

Richard Ammitzbøll, formand



Juni 2006
Formandens hjørne
Tak for et godt landskursus og en god generalforsamling.
Det er godt at mødes for at udveksle erfaringer og drøfte de fælles udfordringer.
Nogen trænger måske til at opfriske, hvad det egentlig var, der blev sagt i departementschef Jacob Heinsens åbningstale. Manuskriptet er velvilligt stillet til rådighed af Heinsen og bringes i dette blad.
Generalforsamlingen valgte at reagere med en udtalelse, der endnu en gang slår fast, at vi kordegne er parate til nye udfordringer og sædvanen tro også løser opgaverne i den række¬følge, de dukker op, men det betyder naturligvis ikke, at vi nødvendigvis altid er enige i andres debatoplæg. Udtalelsen bringes også i dette blad.

Den ny navnelov fylder stadig meget i vores hverdag og i pressen. Landsforeningen af Menighedsråd har valgt at tage sorgerne på forskud ved i Menighedsrådenes Blad nr. 4.2006 at advare mod vore krav om mere tid til kordegnene på grund af denne lov. Historien har bare den mangel, at vi endnu ikke i et eneste tilfælde har rejst krav om mere tid til kordegnestil¬linger med den begrundelse. I modsætning til Landsforeningens bestyrelse agter vi at vente med reaktionen, til vi kender grundlaget. Navneændringer fylder meget nu, men vi ved også, at dette arbejde hen over sommeren vil finde et naturligt niveau. Hvis dette niveau sammen¬holdt med eventuelle andre dokumenterbare lettelser totalt set giver en mærkbar stigning i vores arbejde, vil vi naturligvis rejse spørgsmålet over for menighedsrådene og deres forening.
I samme artikel i Menighedsrådenes Blad påstås det, at der er taget højde for den ny navnelov i cirkulæret af 18.10.2004 om oprettelse af kordegnestillinger. Det håbløse i denne påstand taler for sig selv. Cirkulæret kom 8 måneder før navneloven og næsten 2 år før, nogen kan have en kvalificeret formodning om, hvad navneloven betyder arbejdsmæssigt.
Når artiklen så oven i købet fraråder menighedsrådene at bevilge kurser i navneloven til kordegneassistenter, kan man jo bare tage sig til hovedet. Kordegneassistenter og kordegne¬medhjælpere skal kunne afløse kordegnen på en sådan måde, at forretningen ikke går i stå ved kordegnens fravær. Borgerne har ganske enkelt krav på en kvalificeret betjening, når de henvender sig på et offentligt kontor, - i dette tilfælde et kordegnekontor, hvor menigheds¬rådet har ansvaret for bemandingen.
Kordegneforeningen og menighedsrådsforeningen har et udmærket samarbejde og gensidig respekt på sagsbehandlerniveau, og dette ønsker vi at fortsætte på trods af skæve udmeldinger fra Landsforeningens bestyrelse.

Richard Ammitzbøll, formand

Maj 2006
Denne udgave af formandens hjørne skrives i en speciel situation, da teksten skrives den 10. april og læses omkring den 1. maj.
Imellem de to begivenheder har vi generalforsamling den 25. april, og alle væsentlige nyheder vil være omtalt for de fleste medlemmer inden bladet udkommer.
Derfor vil jeg i denne udgave ikke beskæftige mig med nyheder, men benytte lejligheden til (igen) at pege noget andet, der til stadighed er aktuelt:

Har du læst stillingsannoncerne?
De fleste læsere af bladet orienterer sig sikkert i, hvor der er ledige stillinger, og er man på jagt efter sin første kordegnestilling eller en ny af slagsen, læser man grundigere, - men huskede du at læse den faste rubrik lige før annoncerne?

Det vil forebygge mange problemer for alle parter, hvis der ved alle stillingsbesættelser er en fælles forståelse for, at papirerne skal være i orden:
- Der skal være et ansættelsesbrev, som fastsætter vilkårene for stillingen
(løn, tillæg, pension opsigelse, arbejdstidsbrøk osv.)
Formularer kan findes i diverse IT-programmer for menighedsrådet.
- Der skal være en arbejdsbeskrivelse, der fastlægger, hvad der skal laves for lønnen i den fastlagte gennemsnitsarbejdstid og hvilke andre forhold, der gælder for arbejdets udførelse.
Arbejdsbeskrivelsen hviler på en stillingsvurdering, der følger reglerne i cirkulære af 18. oktober 2004. Ingen kordegn bør forhandle dette med menighedsrådet uden bistand. Kontakt områdets tillidsrepræsentant eller foreningen og lad os i samarbejde med menighedsrådet sørge for, at du får en god start i den nye stilling.

Husk, at både arbejdsgiver og arbejdstager har en interesse i, at der ikke opstår problemer.
Det forebygges bedst med klare linier og fælles forståelse fra starten.

Richard Ammitzbøll, formand


April 2006
Høringssvar om Kirkeministeriets debatoplæg.
Bestyrelsen har på mødet den 15. marts behandlet debatoplægget fra Kirkeministeriets arbejdsgruppe vedr. struktur.
Hele høringssvaret bringes her:

”Danmarks Kordegneforening har behandlet debatoplæggene fra Kirkeministeriets arbejdsgruppe om ændring af den kirkelige struktur.
Vi har ingen bemærkninger til oplægget om den geografiske inddeling af provstier eller til oplægget om budgetlægning for de lokale kirkelige kasser, idet dette ikke i væsentlig grad berører kirkefunktionærernes arbejdsvilkår.
Til oplægget om opgaver i sogn, provsti og stift har vi en række kommentarer:

- Overordnet ledelse og daglig ledelse.
Grundlæggende finder vi det meget problematisk, at udvalget lægger op til flytning af ledelseskompetencerne fra det folkevalgte led til det gejstlige. Folkekirkens præster er som ansatte uafhængige af menighedsrådet, og derfor er forslagets perspektiv en markant ændring af kirken fra en folkekirke og tilbage til en præstekirke. Hvis kirken skal have bred interesse i befolkningen, skal den også have en reel demokratisk forankring i folket. Dette fås ikke ved at fjerne ledelsesbeføjelserne fra de folkevalgte. Udvalget har i sin formulering af spørgsmål 3 desværre signaleret en begrænsning af debatten i stedet for en åbning til overvejelse af, hvilken model, der tjener det enkelte sogn og folkekirken som helhed bedst.
Der er naturligvis mange steder behov for, at menighedsrådet får professionel assistance til administrative ledelsesopgaver, men det kan kun fungere, såfremt assistancen netop er professionel og udføres af ansatte, som i alle forhold er direkte ansvarlige over for menighedsrådet som arbejdsgiver, og som er tilstrækkeligt uddannede til funktionen.

- Aflastning af menighedsrådets administration.
I fortsættelse af ovenstående er det helt oplagt, at folkekirken trænger til administrative forenklinger, men det behøver ikke betyde, at man fjerner den daglige administration fra sognet. Det vil være i direkte modstrid med de seneste 10-15 års bestræbelser for at give menighedsrådene øget kompetence. I stedet bør der ske en yderligere oprydning i f. eks. provsters direkte indflydelse på en række administrative områder. Det er de tunge sagsgange, der frustrerer menighedsrådene, og det mærker vi kordegne, der i det daglige er sekretærer og rådgivere for vore arbejdsgivere.

- Provstiet som ansættelsesområde og med ansvar for personalenormering.
Helt i tråd med ovenstående må vi kraftigt advare mod at flytte ansvaret for personale¬normering fra det enkelte sogn. Det er som det meste af debatoplægget igen et forsøg på at styrke provstileddet på bekostning af menighedsrådene. Det optimale må være, at kirkefunktionærer sammen med menighedsrådet og præsterne arbejder for udvikling af sognets kirkelige liv, og derfor skal det også være i det lokale samspil, at det ansvarlige menighedsråd prioriterer resurserne. Det er en gennemgående misforståelse, at lønudgifter ikke giver liv i sognet. De senere års stigninger i lønudgifterne er i høj grad udsprunget af ønsket om professionelt arbejde for sognets kirkeliv i samarbejde med de folkevalgte og andre frivillige. Udvalgets forslag er i direkte modstrid med de senere års fornuftige ændringer af folkekirkens økonomilov.

- Fælles overenskomst og opblødning af faggrænser.
Et af tidens modefænomener i folkekirken er, at alle kan gøre alt. Det vil være til stor ulykke for folkekirken, hvis man fortsat tror, at man kan sætte ansatte og frivillige til at udføre opgaver, som de ikke har forstand på. De fleste kirkefunktionærgrupper udfører højt specialiserede arbejdsopgaver, som de er uddannede til: Organister og kirkesangere har først og fremmest forstand på musik, orgelspil og korarbejde. Kordegne har blandt meget andet forstand på ministerialbogsførelse, administration og økonomi. Kirketjenere er foruden meget andet uddannede til at passe på det gamle, værdifulde inventar, og sådan kan man fortsætte for alle faggrupper. Det betyder, at der naturligt vil være faggrænser, - men det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan flyttes rundt på nogle opgaver, når blot man husker, at uddannelsen skal følge med. Men det er en kendsgerning, at man får mest ud af lønudgiften, hvis den, der får lønnen, mestrer sit håndværk.
Sign. Richard Ammitzbøll, Formand

Et andet aktuelt spørgsmål skal også omtales i denne udgave af formandshjørnet:

Superbrugerne og hjælp til DNK.
Alle bedes huske og respektere, at superbrugeraftalen nu er udløbet. Det betyder, at de tidligere superbrugere ikke længere modtager betaling for arbejdet og derfor heller ikke længere står til rådighed.
Har du et problem vedr. førelsen af DNK, skal du bruge DNK-håndbogen, DNK-Forum eller rette henvendelse til DNK-enheden i Kirkeministeriet.
Henvendelser fra sognepræster og provster om DNK henvises til de samme muligheder.

Richard Ammitzbøll, formand

Marts 2006
Camila Stecher, Danmarks Kordegneforenings faglige sekretær, har efter afsluttet barselsorlov valgt at fratræde.
Bestyrelsen beklager dette, men har naturligvis taget opsigelsen til efterretning.
Camila har været ansat i en halvtidsstilling i næsten 4 år, og jeg vil hermed takke Camila for hendes pionerarbejde som foreningens første faglige sekretær. Skiftende formænd og bestyrelser - og ikke mindst Krista i sekretariatet - har nydt godt af Camilas arbejdsindsats og hendes altid smittende humør og venlige omgangsform, og vi ønsker Camila og hendes familie al mulig held og lykke i fremtiden.
I forbindelse med bestyrelsesmødet den 6. februar tog vi afsked med Camila, og derefter tog bestyrelses fat på at vurdere situationen.
4 år med en faglig sekretær på halv tid har givet nogle erfaringer, og i samme periode er vore forhold som ansatte i folkekirken også ændret meget. Dette har givet et voldsomt arbejdspres på bestyrelsesmedlemmerne og formanden, hvilket også er grunden til, at jeg så vidt muligt benytter mig af muligheden for frikøb. Denne mulighed har også sin grænse, da både jeg og de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal bevare følingen med vores daglige arbejdsplads, hvor vi som kordegne skal have fingeren på pulsen.
Vi har desuden noteret os, at de seneste generalforsamlinger har givet entydig støtte til, at bestyrelse og formand burde aflastes, - samtidig med at 3 stifter nu mangler tillidsrepræ­sen­tanter
Vi har en forventning om, at der vil være ret stor interesse for en sådan stilling med udgangspunkt i Vejle, og vi glæder os til at kunne vælge mellem mange kvalificerede ansøgere.
Med denne beslutning skulle der være skabt en god base for, at Danmarks Kordegneforening fortsat kan være i front og kæmpe for medlemmernes vilkår.
Richard Ammitzbøll, formand


Februar 2006
Formandens hjørne
Ændringer på kordegneområdet står i kø og overhaler en gang imellem hinanden og
”indtil videre” bliver af stadig kortere varighed.
Fra de seneste par måneder kan nævnes:
- Slut med nye tjenestemænd
- Planer om fællesoverenskomst for kirkefunktionærer
- Ingen omklassificering af assistentstillinger
- Væk med superbrugerne
- Debatoplæg om opgavefordeling i folkekirken
- (Der er sikkert kommet flere, inden dette læses)

Slut med nye tjenestemænd.
Fra 25. november sidste år oprettes der ikke flere tjenestemandsstillinger inden for kordegneområdet. Indtil videre oprettes nye stillinger på tjenestemandslignende vilkår, og ledige stillinger opslås på tjenestemandslignende vilkår (indtil videre!).
Det betyder, at vore tjenestemandsansatte kolleger er en uddøende race, men det er dog muligt at skifte kordegnestilling uden konsekvenser for tjenestemandsrettighederne (og pligterne), idet cirkulæret § 3 lyder:
Tjenestemandsansatte kordegne og kordegneassistenter kan uanset §§ 1 og 2 bevare deres status som tjenestemand ved ansættelse i en anden stilling som kordegn eller kordegne¬assistent med tjenestemandslignende vilkår, såfremt denne stilling er en fuldtidsstilling.
Læg mærke til, at det kræver direkte overgang fra den ene stilling til de næste, og det er tjenestemanden, der vælger, om tjenestemandsansættelsen skal fortsætte.

Overenskomstansættelse.
Når der ovenfor står ”indtil videre” om tjenestemandslignende ansættelse, er der ingen tvivl om, at det betyder, at Kirkeministeriet og Personalestyrelsen er langt inde i forberedelsen af en overenskomstansættelse for kirkefunktionærer. Hvilke konsekvenser det får for vore ansættelsesvilkår, ved vi ikke, da der ikke er kommet nogen som helst konkret melding fra ministeriet, - vi kan blot konstatere, at man ændrer praksis på det ene område efter det andet med mere eller mindre skjulte begrundelser.

Ingen omklassificering af assistentstillinger.
Selv om vi i flere år har forhandlet om omklassificering af assistentstillinger til minimum lønramme 16, selv om pengene til dette har været til stede i næsten 4 år og selv om der flere gange undervejs har været klare løfter og mundtlige aftaler (senest i maj 05), så lykkes det alligevel for ministeriet, at forhale sagen så længe, at Personalestyrelsen nu har sagt nej med den begrundelse, at der er planer om en ny overenskomst på området.
Det første, jeg overhovedet har hørt af strøtanker om denne overenskomst, er fra et møde i Kirkeministeriet i september 05.

Væk med superbrugerne.
Vi har i september mindet Kirkeministeriet om, at superbrugeraftalen udløber til 1. april.
Det har ikke givet anledning til, at ministeriet har foretaget sig noget før midt i december, hvor det blev meddelt os, at man agtede at videreføre ordningen og bad om vores hjælp til nogle praktiske ting. Det sagde vi naturligvis ja til, selv om tidsfristerne efterhånden var lidt korte.
Denne melding holdt en hel uge. Så kom beskeden, at superbrugerordningen ophører med udgangen af marts 2006. Begrundelsen er, at man nu har fundet ud af, at DNK-enheden i Kirkeministeriet sagtens kan klare den opgave. Det tror vi selvfølgelig på (indtil videre!).
Under alle omstændigheder forventer vi, at Kirkeministeriet sender nogle klare meldinger til superbrugere såvel som alle kordegne og kirkebogsførende præster. Det er vigtigt, at alle er helt opdaterede med, hvor man skal henvende sig om DNK-spørgsmål fra 1. april. Det er under ingen omstændigheder til de fyrede superbrugere.
Den 1. april er for resten dagen, hvor den ny navnelov træder i kraft.

Opgavefordeling i folkekirken.
Oven i alt dette, - eller måske nærmere som forklaring på det hele, kom så den 3. januar debatoplægget om opgavefordeling i folkekirken. Det er et meget omfattende værk, som bør læses med lup af enhver kirkefunktionær såvel som af ethvert menighedsrådsmedlem.
Her lægges op til ændringer med meget vidtrækkende konsekvenser, der skal findes både i teksten og mellem linjerne.
Kirkefunktionærorganisationernes formænd er inviteret til et møde med arbejdsgruppen i starten af februar, og bestyrelsen vil naturligvis studere oplægget grundigt og komme med bemærkninger, inden fristen udløber den 1. april. (Hov! der var datoen igen, men det skal vi vel ikke lægge noget i, - indtil videre!).

Richard Ammitzbøll, formand


Januar 2006
Formandens hjørne
2006 er et godt og ubrugt nyt år. Et nyt år med næsten ubegrænsede muligheder og udfordringer. Et nyt år, hvor der skal træffes mange valg og beslutninger. Et nyt år, der rummer glæder, sorger, skuffelser og opmuntringer. Vi ved ikke, hvad der bliver mest af, men vi har selv nogen indflydelse på, hvad der skal fylde mest i vore tanker.
Eller sagt med andre ord: Det kan da godt være, at pessimisterne får ret, men vi optimister har haft det sjovere, indtil det sker!
Vi vil så i fællesskab møde det nye års udfordringer i bevidstheden om, at vi løfter en arv, en opgave, som andre før os tog op, da kordegnene i København for 100 år siden besluttede at lave en forening for at støtte hinanden i at forbedre standens vilkår. Disse pionerer så allerede dengang, at sammen er vi stærkere, og sammen kan vi ikke væltes.
Det er den arv, vi bygger på og er forpligtede på.
Opgaverne har måske ændret karakter, men er grundlæggende de samme: Vi skal arbejde for, at alle kordegne har en ordentlig løn, ordentlig tid til arbejdet, ordentlige fysiske rammer til arbejdet og ikke mindst et godt psykisk arbejdsmiljø med gode relationer til kollegerne på arbejdspladsen.
Vi vedkender os både arv og gæld, og derfor skal det være en selvfølge for os, at mødes til jubilæumsfest den 6. november og sammen fejre både fortiden og fremtiden. Fortiden i respekt for de gamle før os og fremtiden med den forvisning, at vi både kan og tør sætte vore spor med retning ud i de næste 100 år.
Lad os derfor gå ind i jubilæumsåret med ønsket om et GODT NYTÅR til hinanden og alle vore samarbejdspartnere.
Richard Ammitzbøll, formand

December 2005
Formandens hjørne
Ledelse kræver, at man har forudsætninger, og det er ikke nok, at man har studeret teologi uanset hvor mange år, studiet har varet.
Derfor løser det ikke noget som helst, at man bare lader præsten overtage kontaktpersonens funktioner.
Der er behov for kompetent og synlig daglig ledelse på folkekirkens arbejdspladser, men det løses ikke ved at bevæge sig i retning af en præstekirke. Præsten er det eneste medlem af menighedsrådet, som ikke er på valg, og det kan være fint nok i forhold til præstens forkyndelsesfrihed, men det må ikke blandes sammen med andre forhold.
Daglig ledelse skal udøves af en person, der direkte er udpeget af/ansat af menighedsrådet med de konsekvenser og risici, som dette indebærer for lederen.
Forudsætninger for ledelse er uddannelse og erfaring. Her kan en lang række kordegne være med, idet mange af os har en fortid, som der kan bygges videre på med en lederuddannelse.
I fremtiden bør det være en integreret del af kordegneuddannelsen, så det er en selvfølge, at ledelseskompetencen placeres på kirkens kontor, hvor lederen er at finde hver dag, og hvor der i dag i masser af tilfælde udøves administrativ ledelse. Kordegnens arbejdsplads er stedet, hvor trådene samles og hvor man finder kittet, der får tingene til at hænge sammen. Administration og ledelse kan ikke skilles, og derfor er det helt oplagt, at formalisere tingene, så alle parter ved, hvor de står.
Det vil løse problemet med den daglige synlige ledelse i en lang række større sogne, og så må der findes modeller, der passer til de mindre sogne på landet. Vel at mærke ikke Provst Knudstrup Olesens modeller i Menighedsrådenes Blad nr. 9.2005. Disse bygger udelukkende på mistillid til både menighedsråd og personale, men det er jo risikoen, når man sætter teologer eller andre til noget, som de ikke er uddannet til.

I Kirkeministeriet tror man åbenbart, at ledelse er gratis, når man placerer det hos præsten, men det kræver dog en betydelig større tro, end min. Naturligvis er ledelseskompetencer ikke gratis og naturligvis skal tiden, der bruges på ledelse aflønnes.
Det har man for længst indset i resten af samfundet.
Her har vi måske forklaringen på, at det er i kirken, der har ledelsesproblemer.

Richard Ammitzbøll, formand