Danmarks Kordegneforening
Worsaaesgade 10, st., 7100 Vejle, tlf. 7584 1119, faks 7584 1168, e.mail Klik her

 

Klik her for at printe denne side ud
Udskriv

 

 

 

 

 

Om adresseringsnavn…
Af Torben Palm


Fra vejledningen til Den Ny Navnelov
4.1.1. Adresseringsmellemnavn

Efter den tidligere navnelovgivning var det kun muligt ved ægteskab at få sin ægtefælles efternavn som efternavn. Da mange ægtepar ønskede at kunne kombinere deres navne på anden måde, blev der efter reglerne i CPR-lovgivningen fastsat mulighed for at bruge en række navne som et såkaldt adresseringsmellemnavn.
Ved et adresseringsmellemnavn forstås et navn, der i CPR er registreret umiddelbart foran personens efternavn i adresseringsnavnet, og som kan benyttes af offentlige myndigheder og private. Da adresseringsmellemnavnet ikke er erhvervet i medfør af navneloven, har personen, der anvender
navnet, ikke opnået ret til navnet som et egentligt navn, og navnet kan derfor f.eks. ikke gives videre af personen til andre.

Som adresseringsmellemnavn kunne efter nærmere betingelser erhverves ægtefællens efternavn, ægtefællens mellemnavn, ansøgerens eget efternavn eller et tidligere ført giftenavn.
Med ikrafttrædelse af den gældende navnelov pr. 1. april 2006 blev reglerne om adresseringsmellemnavne ophævet, idet mulighederne for erhvervelse af mellemnavne er liberaliseret med loven.
Man kan f.eks. tage sin ægtefælles/samlevers mellem- eller efternavn som mellemnavn, jf. navnelovens § 11, stk. 1, nr. 2 og 7.
Efter overgangsbestemmelsen i navnelovens § 30, stk. 3, kan eksisterende adresseringsmellemnavne forblive registreret som sådan i CPR, indtil den registrerede ændrer mellem- eller efternavn eller anmoder om, at det slettes. Herved sikres, at den registrerede kan bevare et adresseringsmellemnavn, som den pågældende ikke kan få efter navnelovens regler om mellemnavne.

Vær opmærksom på.:
Det er vigtigt, at vejlede borgere, der bærer adresseringsnavn om, at det slettes automatisk, når mellem og/eller efternavn ændres. Specielt er det vigtigt overfor dem, der bærer et adresseringsnavn, de ikke kan få som juridisk navn efter den nye lov. F. eks enker, der bærer deres afdøde ægtefælles mellemnavn som adresseringsnavn.

Ændring af fornavn.:
Vær opmærksom på, at ønsker en borger, der bærer adresseringsnavn blot at ændre fornavn, kan adresseringsnavnet bevares. Programmet sletter adresseringsnavnet, så husk at genoprette det.